Podcast om teknologi og os der bruger den. Med Nikolaj Rasmussen og Esben Hardenberg.

Den store julegaveleg 2015

24th November 2015

Rocket Casts julegaveleg går ud på at finde den bedste teknologi- eller Rocket Cast relaterede julegave til under 500 kroner. I den sidste episode inden jul udvælger vi det bedste bud fra jer lyttere og vinderen modtager vores bedste bud på en julegave.

Dette blogindlæg opdaterer vi løbende med nye bud fra lyttere og fra os selv, så husk at holde øje med det, hvis I mangler inspiration eller er købelystne.

  • Chromecast: Keld Hemmingsen (@keldvis) og Lasse Knudsen byder begge ind med idéen om at give en Chromecast i julegave til sin nære. Hr. Knudsen fortæller endda at han har givet sin mor en sidste år, som hun stadig mangler at tage i brug, men som han selv benytter på daglig basis. I ved hvad man siger: Man skal give de gaver som man selv ville blive glad for at få :)

  • Sony hovedtelefoner m. noise reduction: Allan Aagaard Rasmussen (@alra916) siger:

BTJG (bedste tech julegave) er helt klart et par Sony MDR-NC31EM in-ear høretelefoner med Noice Cancelling funktion. Jeg har købt et par via ComputerSalg.dk til 250 kr. og de er helt fantastiske. Man kan indstille dem til at udligne/neutralisere støjen enten på kontoret eller i bus/tog. Jeg bruger dem hver dag t/r i toget, hvor jeg hører en del Podcasts wink emoticon på vej på arbejde. Tidligere var jeg nødt til at skrue volumen faretruende højt op, for at høre hvad der blev sagt, men nu kan jeg nyde speaken utroligt lavt og alligevel helt klart. Kan kun anbefales.

  • Trådløst Bluetooth Tastatur med touchpad: Dette trådløse tastatur med touchpad koster 400 gode danske kroner og er tilmeldt konkurrencen af Rasmus Ustrup (@rustrup). Det er altså forholdsvis god value for money - og hvor mange i din familie har et bakteriefrit tastatur?

  • XY Find It beacon: Casper Banch foreslår på mailen en XY Find It Beacon, som er en lille dims der gør, at man aldrig mister sine ejendele - alt fra nøgler til hundehvalpen - igen. Den fungerer via BlueTooth og giver en alarm, hvis man bevæger sig for langt væk fra den ejendel man har monteret den på. Smart! Koster 249 kr. + porto på xyfindit.dk.

  • BackJoy: Mikkel Vang (@mikvang) anbefaler hvad jeg vil kalde 'siddetilbehør', til alle os der sidder ned dagen lang foran computeren eller ved et kasseapparat osv. Dimsen hedder BackJoy og er en lille skal man lægger på stolesædet og sætter sig på. Formen på BackJoy gør, at man ikke kommer til at sidde og 'slouche' men i stedet sidder med en ordentlig holdning. Nifty! Den koster ca. 31£ på den engelske Amazon.

  • LEGO Cover til MacBook: Keld Hemmingsen (@keldvis) anbefaler Brik Book MacBook Case lavet i LEGO og klar til at blive pyntet med eget design. Lige til at smide på fronten af din MacBook Pro 13 og 15" eller MacBook Air 13", for omkring 305 DKK.

Rocket-drengenes foreslag:

  • Nikolaj: En mus, faktisk en Microsoft ARC Touch Bluetooth mus til omkring 400 kroner, som er meget lækker at røre ved og som nemt kan pakkes i tasken.

  • Esben: En SSD, som man opsætter med Windows på sit familiemedlems gamle laptop. Det er en af de gammelkendte opgraderinger efterhånden, men den holder stadig 100%. Fx. denne Kingston SSD med 120GB plads.

  • Esben: En datatrone: En Icy Box HDD docking station lader dig putte 'interne' harddiske direkte ind i computeren via USB. Jeg bruger dem især til kopiering af store filer og projekter, samt når jeg skal klone harddiske. I sidste tilfælde er de virkelig som sendt fra oven. Den kan fås hos B.J. Trading til små 400 kr.

  • Esben: En billig fitnesstracker: Vi har tidligere snakket meget om fitnesstrackere og nu hvor den første entusiasme har lagt sig er vi måske ikke helt så meget oppe at ringe længere. MEN det betyder ikke at det ikke kan være en god gave til andre. Xiami's Mi Band er i hvert fald et rigtig billigt alternativ til de trendy Fitbits - den koster kun 269 kr. + porto hos Mytrendyphone.dk.

  • Esben: Et iFixit skruetrækkerkit: Jeg ville virkelig blive glad for et af de to iFixit kits, jeg linker til her: Skruetrækkerkit, der indeholder en masse særlige bits til diverse gadgets og computere. Eller Pro Tech Toolkit med skruetrækkerkittet OG en masse værktøjer der er uundværlige, når man skal reparere og modificere sin elektronik. Herrlich!

Esben excellerer på ugentlig basis i lange monologer med lommefilosofisk indhold og skiftevis begejstring over den næste nye dims og nedtur over at være fanget i forbrugerræset.

View Comments